Gardening DK
Kontakt
Armscote MAnorArmscote MAnor

Irske haver

Mine første haverejser gik til Irland, som jeg kendte godt fra mange ferier. Dengang var Irland stort set ukendt som mål for haverejser, og det undrede mig, at England rent havemæssigt i den grad skygger for Irland, hvor der jo også er mange seværdige haver. 

En haverejse er jo andet end haver, og til fordel for Irland tæller den særlige stemning og landskaberne, som jo var grundene til at vi en række år valgte Irland som feriemål.

I Irland findes der spændende haver både i nord og syd, men skulle man besøge alle de irske haver, der kvalificerer sig til et havebesøg, bliver rejsen alt for lang.

En rejse som tager udgangspunkt i Dublin og derefter lægger hovedvægten på det sydvestlige hjørne af Irland er efter min mening den bedste måde at kombinerer en haveinteresse med store naturoplevelser.

Èn have i Irland overtrumfer dog alle andre, nemlig Helen Dillons
Have I Dublin. Den have kan imidlertid ikke længere besøges,
fordi Helen sælger sit hus (og have)- Samtidig kan en anden spektakulær have – Lakemount - heller ikke længere besøges
og dermed bliver en haverejse for tynd, og der gennemføres derfor, indtil videre, ikke havrejser til Irland.