Foredraget tager udgangspunkt i 3 kvindelige irske personligheder, som hver på sin måde har skabt stor havekunst. Det drejer sig om Corona North på Altamont, Helen Dillon i sin have i Dublin, og Edith , markisen af Londonderry, der på godset Mount Stewart i Nordirland skabte Irlands mest imponerende have.
I England portrætteres Gertrude Jekyll og Vita Sackville-West og deres haver Munstead Wood, Hestercombe og Sissinghurst.
Foredraget former sig som en visuel rejse gennem Irland og England, og det diskuteres, hvad der driver os, i vor stræben mod den perfekte have: Overvejelser ved anlæg af vore haver; hvad vi bruger vore haver til; og om den plantesamlermani, som nogle af os rammes af! |